Landsdækkende salg, leje, leasing, leje med forkøb, service, reparation, ombygning samt transportopgaver

Profil

profilStampe A/S startedes i 1971 af den nuværende indehavers far, Arne Stampe Knudsen, der fra 1961 handlede med stort set alt inden for entreprenørmateriel og drev virksomheden fra egen adresse i Odense.
Senere udviklede forretningen sig og det var nødvendigt at udvide.

Det blev til et nybyggeri på Industrivej i Vissenbjerg hvor der yderligere er blevet udvidet med årene. Det samlede areal er i dag på over 2000 m2 under tag samt 13.000 m2 lagerplads.
I 1997 gennemførte virksomheden et generationsskifte da sønnen Jack Rueskov Knudsen overtog virksomheden.

Stampe A/S
I dag står virksomheden solidt på "to ben". Det ene ben er produktion, salg, eksport, leasing og udlejning af maskiner til kommuner og private virksomheder. Det andet er produktion, salg, eksport, leasing og udlejning af skurvogne, pavilloner, containere med meget mere. Varesortimentet bliver hele tiden tilpasset til markedets varierende behov. Maskinproduktionen består af pladevibratorer af mærket Stampe i størrelserne 80 - 125 kg.

Størstedelen af maskinerne bliver impoteret fra udlandet.

Der importeres også flere forskellige containermærker samt skurvogne, som er tilpasset det danske marked.

Reservedele leveres og service udføres i hele Danmark. Reservedelene leveres hurtigst muligt til alle typer af stampere, vibrationsplader, tromler o. lign. Varelagerets 6000-7000 varenumre styres via EDB af lager-personalet. Servicen ydes af veluddannede og erfarne montører på eget værksted, eller hos kunden med vores servicevogne.

Udviklingen har medvirket til en moderne virksomhed hvor opgaver løses til de enkelte kunders formål indenfor salg og udlejning af containere, toiletkabiner, sanitetsvogne, skurvogne, kontorvogne og pavilloner. Faktisk leveres over 90 procent af nysalg som kundetilpassede løsninger.

Eksempelvis leveres pavillonenheder til hospitaler, hvor de sammanbygges til større kontorbyer og forbindes direkte med eksisterende bygninger. Mange industrivirksomheder bruger i dag pavilloner til mere permanente løsninger.

Levering og afhentning af såvel maskiner som skurvogne, pavilloner og containere, bliver kørt af rutinerede og erfarne chauffører.
De er altid velkommen til at kontakte os for opgaveløsninger eller for yderligere information.